18.11.16 12:58

Ude i det grønne - Bæredygtigt byggeri med zink

Det sker ikke ofte, at en børneinstitution opføres midt i en lund af gamle træer, men det er præcis tilfældet med Børnehuset Galaxen i Jyderup. Både arkitekt, landskabsarkitekt og entreprenørhar derfor anstrengt sig for at bevare de gamle træer, mens den nye institution skød op.

Børnehuset er tegnet af Kullegaard, og arkitekt Nicolas Munkø beskriver det arkitektoniske greb således:

"Vi ser byggeriet som en børnelandsby af længehuse, der er sat sammen og danner et motiv med gavle af forskellig højde, som kan genfindes i gadebilledet omkring bygningen. Den kompakte bygningskrop skaber en social institution, hvor stuerne ligger orienteret mod to fællesrum, som adskilles af en gårdhave.”

 

Bæredygtigt i bred forstand

Kullegaard har lagt sig i selen for at skabe et fornuftigt og bæredygtigt byggeri, der samtidig skulle kunne realiseres i virkelighedens økonomiske verden. Det er lykkedes med en kompakt volumen med færre facademeter og ved at skabe en velisoleret klimaskærm og ved at opføre bygningen af materialer med bedst mulige vedligeholdelsesprofiler.

 

Robust og formbart

Et af dem er zink, som beklæder facaderne for hver ende og sternkanter på de takkede gavle, der tegner husets distinkte profil. Nicolas Munkø begrunder valget af zink med, at det ældes med ynde og kan formes:


”Vi ønskede et formbart materiale, der kunne optage de mange tredimensionelle buk og samlinger – og det kan zink.”

Facader og sternkanter er beklædt med RHEINZINK-prePATINA walzblank i baner, der er 40 cm brede. Den reducerede bredde betyder, at det ikke er nødvendigt at supplere den lodrette fals med vandrette samlinger, og det giver et roligere facadeudtryk. Zinkfacaden er i øvrigt monteret med bukket fals, sådan at børnene ikke kommer til at trykke dem flade, når de leger rundt om bygningen.

 

Social bæredygtighed

Kullegaard har vægtet institutionens sociale bæredygtighed højt og lavet en række tiltag, der skal øge trivslen for store og små. Institutionen er sko-fri, der er lavet en grov-garderobe og det våde tøj kan hænges over en konvektor og tørres ved almindelig rumtemperatur.

Alle grupperum har egen indgang og farvesætning og glaspartier mellem grupperum gør det nemt at orientere sig i bygningen. Vigtigt for det sociale sammenhold.

 

Faktaboks:

Arkitekt: Kullegaard A/S
Landskabsarkitekt: Thing & Brandt Landskab
Totalentreprenør: Daurehøj Erhvervsbyg
Zink: RHEINZINK-prePATINA walzblank

 

Nærmere information:
RHEINZINK Danmark A/S 
Tlf. 87 45 15 45 
E-mail: info@rheinzink.dk

web: www.rheinzink.dk


Læs mere om RHEINZINK Danmark A/S på HFB.dk

Tagets ekspressive form understreges af de zinkbeklædte sternkanter. Foto: Helene Højer Mikkelsen.

De lange facader er beklædt med gennemgående banner af zink, hvilket giver et roligt udtryk. Foto: Helene Højer Mikkelsen.

Samlingerne er udført omhyggeligt, hvor tag og facade mødes. Foto: Kullegaard A/S.

Taget i den indre gård har ikke udhæng, men facaden er godt beskyttet af zinkbeklædningen. Foto: Kullegaard A/S.