04.01.16 15:44 Kategori: Produkt Nyheder

Vandbesparelse i Helsingør svømmehal

Sådan opnåede Helsingør Svømmehal en vandbesparelse på 50%.Ikke ved at at komme mindre vand i bassinerne, men ved med enkle midler at reducere deres vandforbrug med omkring 50% i forbindelse med omklædningsrummene.


Turbobruser Micro fra Tandrup Water Solutions syner ikke af meget - og vandforbruget er også lavt. Men bruseeffekt, skylleevne og badekomfort er stor.

Besparelsen er opnået ved, at Helsingør Svømmehal henover sommeren i 2014 udskiftede deres gamle brusere - der brugte 12 liter vand i minuttet - til nye, der kun bruger 6 liter vand.

Bademester Kristian Stokholm fra Helsingør Svømmehal fortæller, at det hele blot startede som et forsøg, hvor svømmehallen opsatte to brusere af typen Turbobruser Micro. Denne bruser kan reguleres trinløst til et forbrug fra 3 til 9 liter vand i minuttet - og de to brusere blev sat til 6 liter. Læs mere

Det har længe været god latin, at badekomfort og skylleevne for en bruser stiger i takt med vandforbruget - så der var ikke de store forventninger til de nye brusere på den konto. Men denne skepsis blev hurtigt gjort til skamme­, idet brugerne klart udtrykte større tilfredshed med de nye brusere end med de gamle. Ifølge Peter Juul-Andrés fra Tandrup Water Solution kan man sammenligne det lidt med nye biler, der yder bedre trods et lavere brændstofforbrug.

"Helsingør Svømmehal besluttede derfor at udskifte alle deres brusere på én gang. Trods udgiften til de nye brusere - som ikke var budgetteret - påvirker det ikke det samlede budget for svømmehallen, da besparelserne på det mindre vandforbrug mere end opvejer anskaffelsesomkostningerne,"
slutter Kristian Stokholm.


Nærmere information:

Tandrup Water Solutions A/S
Telefon 48 17 22 82
E-mail: tws@tandrup.dk
Web: www.tandrupwatersolutions.dk

 


HFB.dk bruger cookies. Ved at bruge vores websider og tjenester accepterer du vores brug af cookies.. Mere information Luk