13.11.17 11:11

WOOD STEP er nu PEFC certificeret leverandør

Trappefirmaet WOOD STEP har med en PEFC-certificering taget et vigtigt trin på vejen til en grøn omstilling af trappeproduktionen.

I første omgang betyder certificeringen at nu kommer alle standardloftstrapper, inspektionslemme, trappegitter, spindeltrapper og topkarm fra bæredygtige skovbrug.

”Det er et vigtigt skridt vi har taget her,” forklarer Direktør Michael Frandsen. og fortsætter:

”I første omgang omfatter certificeringen loftstrapper og inspektionslemme. Netop i forhold til loftstrappeløsninger har vi i en længere årrække haft fokus på energioptimering – ikke alene ud fra en bæredygtig tanke, men jo i særdeleshed også med afsæt i ønsket om at hjælpe slutkunder med et forbedret indeklima og en bedre udnyttelse af varmen i boligen.  PEFC certificeringen sikrer, at det træ, der anvendes til produktion af vore trapper også er skovet på en ansvarlig måde – i bæredygtige skovbrug. Det medansvar, synes vi er vigtigt at tage på os. Vi har stor respekt for træ, som et fantastisk materiale – men jo altså også en begrænset ressource. ”

WOOD STEP er nu certificeret PEFC leverandør. Det har været en proces en overskuelig proces, da WOOD STEP’s primære samarbejdspartnere på loftstrapper og inspektionslemme i forvejen var PEFC certificeret.
”PEFC certificering og bæredygtighed er noget, de fleste tømmerhandlere er begyndt at efterspørge mere og mere – og nogle stiller det endda som et krav. Derfor er det også rigtig positivt, at vi nu kan sælge dem et 100% PEFC certificeret produkt, når det gælder loftstrapper og inspektionslemme,” fortæller Joan Sørensen som er WOOD STEP’s fagekspert på området.

Da Woodsteps samarbejdspartnere på etagetrapper også tænker i bæredygtighed og flere har en PEFC certificering på deres træforbrug, bliver det næste skridt at også at få denne del certificeret.  

Om PEFC certificeringen: PEFC er verdens største organisation for skovcertificering. PEFC er en  international non-profit, ikke-statslig organisation hvis arbejde er dedikeret til at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele verden. PEFC certificering er det foretrukne system for små skovejere. Læs mere


Nærmere oplysninger, kontakt:

WOOD STEP A/S
Tlf. 86476666. Fax 86476593
e-mail: woodstep@woodstep.dk 
web: www.woodstep.dk

Se også firmaet optagelse på HFB.dk