HISTORIEN OM HFB |
|
Optakten - Idéen til en håndbog med oversigter over byggevarer og ydelser, lovgivning, bygningsmyndigheder, standarder, formler osv., ... kort sagt alt hvad den projekterende arkitekt eller ingeniør har brug for, opstod omkring 1930 hos arkitekten Henry Frænkel, efter at både han og mange af hans kolleger havde oplevet, hvordan junglen af løse reklamer og dokumenter i alle mulige formater og udførelser og af stærkt svingende informationsværdi var ved at vokse dem over hovedet. På det tidspunkt var tegnestuens samling af byggevareinformation ofte en skuffe i skrivebordet, hvor reklamer og firmatryksager blev hældt ned direkte fra brevsprækken, hvis de da ikke i stedet ramte papirkurven. Ligeledes var meget af det opslagsstof, man havde brug for i det daglige spredt på mangfoldige steder, hvis det overhovedet fandtes? Fx var bygningslovgivningen helt uoverskuelig. Systematik og overblik skulle der til, og idéen opstod til at samle alle leverandørerne, mod betaling; i ét katalog, opdelt alfabetisk i hovedgrupper, og hvor oplysningerne var sagligt formulerede, systematisk opstillede og direkte anvendelige til at danne sig et overblik over udbuddet. Det kunne kun lade sig gøre på én måde: Håndbogens redaktion skulle bestemme hvad der skulle stå, og hvordan det skulle formuleres. Det skulle være slut med: "Det største", "Det billigste", "Det bedste". Firmaerne skulle gøres forståelige, at de ville få mest ud af at bringe saglige oplysninger i en ensartet typografi og i en samlet udsendelse med andre firmaer. Den idé havde verden ikke set før, og det var ikke alle, der var indstillet på at underlægge sig denne "tvang". Man var jo vandt til at betragte reklamer og annoncer som noget med slageffekt og opmærksomhedsværdi, uden at spørge sig selv hvad målgruppen egentlig havde mest brug for, og holdningen "når vi skal betale, vil vi også bestemme" var udbredt. Men Håndbogens redaktion indså fra starten det nødvendige i at holde idéen ren, og ville man ikke indordne sig under denne, måtte man afstå fra at deltage. Den første HFB - og konkurrenterneAlligevel lykkedes det at udkomme med 584 sider i den første HFB i marts 1931, og bogen blev udsendt gratis til alle medlemmer af arkitektforeningerne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Københavns Murer- og Stenhuggerlaug (senere suppleret med talrige andre oplagte organisationer og faggrupperinger). Det var nemlig også en del af konceptet, at indtægterne fra firmaernes optagelse i bogen skulle sikre, at alle professionelle projekterende, der havde brug for den, skulle have den tilsendt uden beregning. Dette princip håndhæves stadig, men efter portoprisernes himmelflugt i 1980'erne blev det nødvendigt at opkræve et beskedent ekspeditionsgebyr. Alle andre kan købe Håndbogen i boghandelen under almindelige markedsmæssige vilkår. Bogen blev modtaget med begejstring, hvilket bl.a. kunne måles på den positive tilbagemelding via de grønne svarkort, der allerede fra nr. 1 var indlagt. Grundprincippet at alle oplysninger skulle være leksikalske, faktiske og ikke ligegyldig selvros, samt at de blev bragt sorterede og ordnede under "standardiserede" indgangsord, var så indlysende rigtigt at mange firmaer efterfølgende har taget det op og brugt det i deres egen markedsføring. Men faktisk var det HFB's nyskabelse. Idéen med så vidt muligt at bringe alle byggematerialer, leverancer og ydelser samlet på ét sted indebar også så oplagte fordele for både projekterende og leverandører, at der siden er fremkommet mange forsøg på at løse den samme opgave - alle dog uden HFB's strenge princip om saglig oplysning, ensartet opstilling og let tilgængelighed. De er derfor også alle løbet ud i sandet, til trods for store ambitioner om det modsatte. BaglandetDe drivende kræfter (og eneejere af Håndbogen) var foruden Henry Frænkel, der fungerede som redaktør (og i øvrigt drev selvstændig tegnestue fra de samme lokaler og til dels med de samme medarbejdere), broderen John Frænkel, der var forretningsmand og havde talegaverne i orden. Derfor blev det hans job at forestå akkvisitionen og forbindelsen til firmaerne, og hans energi og idérigdom var legendarisk. Ligeså saglig og leksikalsk Håndbogen var, ligeså utraditionelt og fantasifuldt var propagandamaterialet udformet, når det gjaldt om at hverve kunder. En tredje hovedkraft var lige fra starten arkitekten Mogens Voltelen, der tidligere havde været redaktionssekretær for Poul Henningsen på Kritisk Revy. Voltelen havde sans for teknik, systematik og typografi og fik derfor meget stor indflydelse på HFBs udformning. Sideløbende arbejdede han for forskellige tegnestuer, bl.a. PH og Vilhelm Lauritzen, og med tiden blev han docent i belysningslære på Kunstakademiets Arkitektskole. Ny ejer og nye redaktørerPå grund af John Frænkels sygdom besluttede brødrene i 1965 at overdrage Håndbogen til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, der igennem alle årene havde haft HFB i kommission. Arkitekt Jørgen Callisen Dyhr, der havde været medarbejder siden 1946, overtog redaktørposten, og den kom han til at beholde helt til 1984. Herefter var boligkonsulent Margot Damm, ansat 1962, redaktør frem til 1990, hvor arkitekt MAA Esben Larsen, medarbejder siden 1984, beklædte posten frem til 1994. Ny redaktør var herefter arkitekt MAA Jørgen Hegner Christiansen, ligeledes ansat 1984, frem til 2000. Men nu var ledelsen organiseret således at salgschef Michael Peter Hargreave, ligeledes en mangeårig medarbejder, havde ansvaret for den daglige ledelse, herunder administration og økonomi, mens redaktøren alene havde ansvaret for Håndbogens produktion. Efter en overgangsperiode med flere skiftende redaktører kom Jørgen Hegner Christiansen tilbage til chefredaktørstolen i 2005. InternettetDen mest skelsættende begivenhed for HFB i nyere tid var at Håndbogen kom på internettet i oktober 1997. På www.hfb.dk har man siden haft fri adgang til hele Håndbogens indhold, inklusive de opdateringer, der foretages løbende efterhånden som arbejdet med den kommende HFB skrider frem. Med det nye website, introduceret 2006, som denne tekst læses på, er der åbnet for tiltag der supplerer Håndbogens udgivelse på papir, bl.a. en løbende nyhedsformidling, som udnytter internettets muligheder for up-to-date informationer fra dag til dag til brugerne. Redaktionens aktiviteter er derfor nu spredt på to medier, og de fremtidige udfordringer består derfor i at udnytte begge til opfyldelse af brugernes behov. Det kræver imidlertid alle parters aktive medvirken, både brugere og leverandører, og redaktionen er derfor meget lydhøre for kommentarer, forslag og kritik på vores e-mail: hfb@hfb.dk
Vedrørende HFB's historie op til HFB 25's udgivelse i 1986 henvises der til artiklerne:
|
|
