Perforerede plader, halvfabrikata

Hvad er en perforeret plade og hvad er strækmetal?

Foto: RMIG.
Foto: RMIG.

Perforerede plader er plader, der er gennemhullet i et mønster. Man bruger fx perforerede plader til udsmykning eller som integrerede konstruktions elementer i fx boligbyggeri.

Til dekoration og som konstruktions- element
Perforerede plader og perforeret bånd kan med fordel benyttes både funktionelt og dekorativt i mange udformninger og til mange formål, fx akustiske som støjdæmpning og vægtreduktion, luftstyring, filtrering, sortering, som dekorative overflader eller simpelthen skridsikre gulve.

De perforerede pladers forskellige egenskaber gør dem desuden ideelle til facader, lofter, lamper, hylder, afskærmning, trapper, gelænder-udfyldninger og mange andre formål.

Strækmetal

Strækmetal består af stanset og udstrækt metal eller plastic. Strækmetal fremstilles som standard i stål, aluminium, rustfri og galvaniserede materialer, men kan også fremstilles i mange andre materialer som messing, sølv og i nogle plastkvaliteter. Fremstilles i med mange forskellige maskevidder, i forskellige godstykkelser og pladeformater.
Strækmetal er er velegnet til utallige formål som fx afskærmning eller indhegning, gangbaner, gangbroer, trin, underlofter, ventilation og til dekorationer.

 

Hvad er halvfabrikata

Halvfabrikata er industrielt, bearbejdede råvarer, fx stål, der viderebearbejdes og forædles, inden det bliver en færdig forbrugervare.

Typer og anvendelse af perforerede plader og strækmetal

Perforerede plader fås i forskellige tykkelser og mønstre alt afhængig af, hvad de skal bruges til.

Perforerede plader og perforeret bånd bruges i mange udformninger og til mange formål, som sier/solde, frontpaneler til højttalere, dekorative eller akustiske formål, afskærmninger mv.

Plader i strækmetal bruges fx til gangbroer, trin og afskærmning i moderne bygninger og konstruktioner.

Af andre typer plader og væv kan nævnes trådvæv og gitterplader. Nogle mønstre har en masketype med specielle egenskaber, der både gør overfladen skridsikker og gør strækmetallet vand- og vindafvisende. Mange typer perforerede plader kan leveres både som plader og ruller.

Mikroperforering: Forarbejdning af tyndplade med mikroperforering. Til industriel brug samt til dekorative formål.

Foto: Wikipedia

Hvilke materialer består perforerede plader / strækmetal af

Perforerede plader laves i ubehandlet stål eller galvaniseret stål, rustfri stål, aluminium eller messing.
Perforerede plader kan fås med unikke mønstre, tekst, tal, silhoutter, billeder og andre udskæringer.

Strækmetal har en høj styrke og lav vægt. Strækmetal fremstilles som standard i stål, aluminium, rustfri og galvaniserede materialer, men kan også fremstilles i mange andre materialer som messing, sølv og i nogle plastkvaliteter.