Porte

Om porte

Porte markerer adskillelsen af et areal fra et andet areal – ofte i forbindelse med en færdselsvej som fx en indkørsel, vej eller sti eller som indgang til garage, have eller park. Porte er typisk større end havelåger og har oftest en dør, som kan låses af.

Porttypen skal passe til placering og funktion

Der findes mange typer porte; Svingporte, dobbeltporte, skydeporte, foldeporte, rulleporte, vippeporte m.fl. Hvilken type port man har behov for afhænger bl.a. af portens placering og funktion. Dobbeltporte er de mest almindelige typer porte. Det er en enkel konstruktion med to portdøre, som kan aflåses. Andre typer porte – skydeporte - kræver skinner og dermed også mere plads i siderne til at glide portdøren ud på. Til en lagerhal vælger mange fx rulleporte, fordi de er relativt billige. Porten har en simpel konstruktion og optager ikke ret meget plads over portåbningen eller i siderne. Porte, der skal kunne passeres af en bil, skal være mindst tre meter brede.

Portautomatik

Der er mange muligheder for at montere systemer af portautomatik på porte, så man fx ikke skal stige ud af bilen for at køre igennem, fordi porten åbner automatisk. Portautomatikken skal passe til portens størrelse og vægt.

Materialer der holder til vind og vejr

Porte er typisk 180-200 cm høje og er lavet af træ, smedejern eller rustfrit stål – evt. i gitter. Porte skal kunne holde til vind og vejr og er derfor overfladebehandlet – enten med træbeskyttelse til træporte eller galvaniseret og lakeret, hvis der er tale om smedejern eller evt. legeret (stål). Porte af smedejern eller rustfrit stål er stort set vedligeholdelsesfrie.

Lovgivning og regler om porte

Porte, som er integreret i en bygning, skal opfylde de regler, der er omkring varmetab i de enkelte bygningsdele. Se mere i BR10 kapitel 7.6 Mindste varmeisolering.

HFB.dk bruger cookies. Ved at bruge vores websider og tjenester accepterer du vores brug af cookies.. Mere information Luk