Profiler & lister

Hvad er lister

En liste er kendetegnet ved at være et tyndt bræt eller plade. En liste har ofte et kosmetisk og praktisk formål. Dels bruges lister til at dække mellemrum eller sammenføjninger, som fx mellemrummet mellem gulvbrædder og væg eller lister ved vinduer og dels kan de stoppe træk eller indtrængen af vand gennem mellemrummet. Lister kan også anvendes som beklædning på loft og vægge, samt en mængde andre formål.

Typer af lister
Der findes utrolig mange forskellige typer lister: Fodlister, forkantlister, glasliter skurelister, kvartstafliste, halvstaflister almuelister, notlister, kantlister, som kan have forskellige typer formål.

Materialer til lister
Lister til indendørs brug kan være lavet af træ og forskellige træarter alt efter hvilket ønske man har. Træ har den fordel, at det er let at montere, mens lister af zink, lister af aluminium eller lister af rustfrit stål kan tage ekstra tid at bearbejde før montering. Lister af plast anvendes også i bestemte funktioner, hvor de fx kommer i berøring med vand.

Hvad er profiler

Også profiler kan anvendes til at lukke mellemrum – som fx hjørneprofiler. Med profiler kan man udligne gulve, skabe afslutninger og harmoniske overgange til tilgrænsende arealer.

Typer af profiler
Profiler anvendes på mange forskellige steder på bygninger – indenfor såvel som udenfor på bygninger.

Profiler kan anvendes på inddækninger, ruder, facader, indgangspartier eller til at holde et drivhus sammen.

Profilmaterialer
Profiler er også udført i mange forskellige materialer: Træ, rustfrit stål, aluminium, plast (pvc), zink mm. Materialevalget afhænger af, hvad man ønsker at bruge profilen til.


Udførelse og vejledning

I SBi-anvisning 224, 2. udg. Fugt i bygninger, er der blandt andet en omtale af profiler i kapitel 11.3 Fuger.