Radonsikring

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden.  En høj koncentration af radon i indeluften øger risikoen for udvikling af lungekræft. 
Mange mennesker bor i huse med for meget radon - uden at vide det. Høje koncentrationer af den usynlige gasart kan give indeklimaproblemer og kan være den medvirkende årsag til lungekræft. 

Radon trænger op i boligen gennem selv små revner og sprækker, men der findes metoder til at sikre sig mod den usynlige gas. Ventilation, montering af membran og radonsug er blandt løsningerne for sikring mod radon.

Radon er en tung gasart, som kommer fra jorden og bliver suget gennem gulv og vægge ind i bygningen. Derfor vil der næsten altid være mere radon i de rum, der ligger tættest på jorden, i forhold til rum der er højere beliggende. Hvor der kun sjældent måles over 500 Bq/m³ i indeklimaet, er det langt oftere tilfældet i kældre.

At radonniveauet er højt i kælderen, har kun en ringe betydning, så længe den ikke benyttes til længerevarende ophold som fx kontor eller hobbyrum. Der er langt større risiko for dårligt indeklima i kældre, hvor der sjældent ventileres mere end med almindelige friskluftventiler, så ønsker du at bruge kælderen til beboelse, bør du først og fremmest tænke øget ventilation.

Rodonsikring ved at tætne

Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radon trænger op i boligen gennem selv små revner og sprækker. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele.

Udluftning / ventilation

Regelmæssig udluftning nedsætter radonniveauet og er med til at nedbringe fugtniveauet i boligen, hvilket forbedrer boligens indeklima yderligere. 
God udluftning og ventilation, der hurtigt fortynder og fjerner radonholdig luft, er en af de vigtigste metoder til at nedbringe niveauet af radon. 
Ventilationen kan baseres på: Udluftning gennem åbne vinduer og døre, naturlig ventilation via aftrækskanaler eller mekanisk udsugning og indblæsning.

Radonbrønd
Radonspærre med plastmembran

Radonbrønd / radonsug

Specialperforeret rør til ventilation af byggegrunden, hvis målinger viser for høje værdier af radongas i en bygning. I praksis  En radonbrønd med tilkoblet sug skaber en trykudligning under bygningen. I en opvarmet bolig får man et undertryk i nedre del fordi den varme luft stiger. Har man da højere tryk i jorden under gulvet vil radonholdig luft kunne komme ind gennem utætheder/sætningsrevner i bygningens konstruktion. På den måde kan der slippe radonluft ind i boligen. Radonsug findes med naturligt aftræk (passivt sug) og mekanisk udsugning (aktivt sug).

Radonmåling

Fordi radon hverken kan ses eller lugtes, kan man heller ikke vide, hvor meget radon man har i huset – med mindre, der bliver lavet en måling. Med radonmålere er det nemt at fastslå, om den farlige gasart radon trænger ind i boligen. Det er let at måle om radonkoncentrationen i din bolig er høj, og det er ofte let at sænke indholdet af radon i indeluften ved hjælp af simple tiltag.  Radon bør måles over mindst 2 måneder i perioden fra oktober til april for at få det mest korrekte resultat.

Materialer til fugtisolering

Sbi undersøger materialer til radonsikring. Illustration SBi

Materialer til radonsikring

Undersøgelse af materialer til at holde radon ude af bygninger skal give bedre overblik over egnede produkter på det danske marked. Med støtte fra Realdania vil Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet kortlægge effektiviteten af de radonsikringsmaterialer, der er på det danske marked. Kortlægningen skal ske ved at teste ti forskellige typer materialer til radonsikring. Det sker i samarbejde med de pågældende producenter.

En radonspærre skal holde den radioaktive gas radon ude af bygningen. Men den bedste radonsikring er ikke nødvendigvis den, der er mest lufttæt. Den bedste løsning afhænger af den enkelte bygnings konstruktioner. Læs undersøgelse

Radonsug – i eksisterende enfamiliehuse. Foto Byg-erfa

Erfaringer og viden om radon

Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) 15 01 02 Radonsikring nye bygninger,  og temaer om Radonsikring eller Byggeprocessen eller Fuger eller Revner i bygninger
Desuden www.radonguiden.dk

Der henvises derudover til SBI-ANVISNING 232, RADON - KILDER OG MÅLING. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger. SBi-anvisning 247: Radonsikring af eksisterende bygninger.

Lovgivning og regler om radon

Kravene til radonsikring fremgår af bygningsreglementet, og der er flere forskellige måder, radonsikringen kan udføres på. Radonsikring kan være i form af tæthed i konstruktionen og/eller ventilation og luftskifte i bygningen. Hvis membranen i bygningens fundament således forgår i løbet af bygningens levetid, har bygningsejeren pligt til at skifte membranen eller på anden måde sikre, eksempelvis i form af øget ventilation, at radonniveauet i bygningen ikke overstiger de krav  til det maksimale radonniveau, der var til bygningen på opførelsestidspunktet.

Dette er beskrevet i:
4.1 Generelt: Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal sikres mod radon.
6.3.3.2 Radon: Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger....Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. https://www.sst.dk/da/straalebeskyttelse/radioaktivitet/radon.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har følgende anbefalinger for radon i indeklimaet i eksisterende byggeri: De internationale anbefalinger er, at der bør vælges et nationalt referenceniveau for eksisterende boliger på mellem 100 og 300 Bq/m3. På den baggrund anbefaler styrelsen, at der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.