Stuk, ornamenter & kunststen

Hvad er stuk, ornamenter og kunststen

Stuk forbindes ofte med loftsdekorationer i gips, men anvendes også til skulpturer, ornamenter og andre arkitektoniske udsmykninger både inde og ude.

Typer af stuk

Der findes en lang række forskellige typer stuk; massiv stuk, hul stuk, farvet stuk, rosetter, lister og hjørner, relief, søjler, balustre, buster, skulpturer og meget andet.

Hvilke materialer består stuk af

Stukmaterialet er lavet af en gipsblanding af marmor, kalk og lim evt. forstærket med metaltråd. Der findes også stuk af flamingo og plastik.
Udendørs stuk er fremstillet af beton. Det er især brugt til gesimser, altaner, søjlebalustre m.m. Den tidligste stuk blev lavet af træ, men det var meget dyrt at få lavet og derfor forbeholdt de rigeste.

Hvordan udføres stuk

Stukteknikken til gipsstuk har været meget brugt op igennem 15-,16- og 1700-tallet til at dekorere de smukke barok- og rokokostuer.

Gipsstuk støbes i forme og sættes op på loftet til gipsen er tør. Arbejdet med gipsstuk udføres af faglærte stukkatører.

Stuk af plastik og flamingo er lettere og dermed nemmere at håndtere, men har ikke den samme holdbarhed som gipsstuk.