Tagmaterialer & -entrepriser

Se alleAfretnings- og opretningsmaterialerAltan- terassebelægningerBæverhalerGlastageGrønne tageKomplette tageListedækningMurstenSnegitreTagbeklædningTagbelægningerTagdugTagdækningTagelementerTagentrepriserTagfolierTagkassetterTagkonstruktionerTagpapTagpladerTagrendenetTagrenoveringTagspånTagstenTagstensprofilerede pladerTagstiger og tagbroerTagtætningTagunderlagUdluftningshætterUndertageUndertagstilbehørTegltagstenSkiferTagtilbehørDampspærreVindspærre
Tagmaterialer kan fx være tagpap, tegl, plast eller metalplader

Hvad er tagmaterialer?

Tagmaterialer er betegnelsen for de materialer, der anvendes til bygningens tag i form af belægning og underbelægning.

Et undertag skal sikre, at et eventuelt hul i taget ikke medfører, at der løber vand ind i tagkonstruktionen. Hvis der er sprækker eller hul i taget, vil vandet i stedet dryppe ned på undertaget og videre ned i tagrenden. Det er først og fremmest tegltage, der forsynes med undertag. Tidligere har man måtte understryge vingetegl, men det er en tidskrævende proces, og efterhånden har man i stedet lagt undertag, der skulle beskytte mod indtrængende regn og fugt. Undertaget kan være lavet af faste plader eller af en let tagdug. Udspænt dug eller folie er en billigere løsning end faste plader, men tagdug og folie har ofte en kortere holdbarhed end faste plader.

Afklaring inden valg af tagmateriale

Der findes en lang række forskellige tagmaterialer med forskellige egenskaber og udformninger. Materialevalget afhænger bl.a. af holdbarhed, vedligeholdelse og pris. Normalt er der en sammenhæng mellem lang holdbarhed og lille grad af vedligeholdelse. Som hovedregel er tagbelægninger, der ikke kræver undertag (typisk plader), billigere end dem, der kræver undertag.

Når nogle tagløsninger kræver undertag, skyldes det bl.a., der kan være forskel på tagbelægningens tæthed. Tætheden afhænger bl.a. af hvilke materialer man vælger. Eksempelvis kan der trænge regn igennem et tegltag (vingetagsten), hvor teglstenene ikke ligger helt tæt. Derfor lægger man et vandtæt undertag, som skal beskytte konstruktionen.

Det er også væsentligt for valget af tagmaterialer om spærrerne i tagkonstruktion er dimensioneret til et tungt eller et let tag, og hvad tagets hældning er. Tegl er fx et tungt tag med mere hældning end et tagpaptag som typisk er let og mere fladt.

Typer af undertage

Undertaget kan være fast, middelfast eller let.
- Fast undertag er lavet af hårde plader som for eksempel ru tagbrædder eller krydsfinérplader. 
- Middelfast/hårdt undertag er lavet af tynde træplader.
- Let undertag er en løs tagdug lavet af et plastmateriale og fås i ruller. Det lette undertag har dog en tendens til at udvide sig og trække sig sammen i takt med skiftende temperaturer, og hen ad vejen kan en tagdug blive slap og hænge og blafre i modsætning til et hårdt undertag.

Et åbnet eller tæt undertag?

Man skelner generelt mellem åbne undertagsmaterialer dvs. diffusionsåbne undertage, der ikke skal ventileres, og tætte undertagsmaterialer, som er diffusionstætte, og derfor skal ventileres.

Når man taler om et undertags tæthed, drejer det sig ikke om tætheden over for påvirkninger udefra som sne og regn, men om tætheden over for gennemtrængning (diffusion) af vanddamp indefra. Fra boligen strømmer der fugtig luft, og denne fugtige, varme luft hober sig op på i tagkonstruktionen og kan gøre skade, hvis den ikke ventileres væk. Vanddampen ledes væk fra indersiden af taget enten med en effektiv ventilation eller med et diffusionsåbent undertag, som tillader den fugtige luft (vanddampen) at trænge igennem.

Tagmaterialer

Zinktag og kobbertag 
Zink anvenes især til kviste og fremspring på taget, sjældnere til at dække et helt tag. Et zinktags holdbarhed påvirkes negativt af luftforurening. Et alternativ til zionk er kobber, der har en bedre holdbarhed, men som også er et dyrere materiale. 

Mange tage på berømte bygninger i København er beklædt med kobber (bl.a. Børsen og Christiansborg). Kobbertage er dyre, men kobber er til gengæld et tagmateriale med meget lang holdbarhed. Et kobbertag bliver grønt med tiden, fordi kobberet irrer. 

Tagsten
Tagsten er for det meste fremstillet af enten tegl eller beton. Tagsten er enten lagt op på et undertag eller tagsten er lagt på med understrygning (muret op på indersiden). For at tagstenene skal være så holdbare som muligt er de ofte overfladebehandlede, malede, glaserede eller andet. Der findes også tagsten af andre materialer som fx granittagsten eller skifertagsten. Betontagsten har typisk lang levetid og er samtidig en relativ billig løsning.

Tegl
Tegl er det materiale man får, når man brænder ler i en speciel ovn. Afhængig af den ler man brænder, vil farven på teglstenen være gullig, rødlig eller brun. Man kan farve tegl i mange andre farver, og det er også muligt at glasere tegl. Teglsten er relativt dyre og de er også dyre at få lagt op på taget. Til gengæld har de en lang holdbarhed og kræver ikke meget vedligehold.

Pladetage
Der findes mange typer pladetage lavet af forskellige slags plader i forskellige materialer som fx stål og bølgeeternit. Plader er ofte meget tætte, billige og nemme at vedligeholde. Mange pladetage har efterhånden også en fin holdbarhed. 

 

Skifer

Skifer er en bjergart, der er dannet af ler og mudder. Skifer bruges ofte som et begreb der dækker al tagdækning med små flade plader, også selvom det er lavet af eternit. Naturskifer bruges for at præcisere, at der er tale om bjergarten skifer. Skifer kommer bl.a. fra Norge. Den norske skifer er ofte grålig/sort. Den sydeuropæiske og asiatiske skifer er mere brunlig, gullig og rødlig.

 

 

Bæverhalespån. Eksempel på spåntag.

 

Tagpap

Et tagpaptag består af plader beklædt med tagpap. Tagpap er bygget op af lag uden på en kerne. Materialet er tyndere og lettere end et tegltag, men har en god styrke og holdbarhed. I modsætning til tidligere har et tagpaptag i dag en holdbarhed på op til 40 år.

 

Stråtag 

Stråtaget findes i dag mest på ældre landejendomme. Stråtaget kan være lavet af tagrør, tækkerør, langhalm (oftest rug), lyng eller ålegræs. Stråene lægges i lag forskudt af hinanden på en konstruktion af spær og lægter. Et stråtag har en middellang holdbarhed og skal vedligeholdes ofte.

Grønne tage
Grønne tage er tage med vegetation, det være sig sedumtag (stenurt), græstag eller mostag, men også tage opbygget som haver i terræn med stauder, buske og træer, samt belægninger.

Grønne tage skaber grønne åndehuller i bylivet, enten som taghaver eller tagterrasser anlagt med belægninger, græsplæner og beplantninger. Opdeles typisk i ekstensive og intensive løsninger.

 

Plasttage

Plastplader er ofte mere eller mindre gennemsigtige og bruges som tagbelægning på carporte, udestuer. Et plasttag er relativt billigt og helt tæt, når det er ubrudt, men plast har typisk ikke så lang en levetid.

 

Træ

Trætage fremstilles af hele planker eller kraftige brædder eller mindre brædder også kaldet træspån. Et trætag skal lægges på et undertag, der er tæt, fx tagpap. Det er et fleksibelt tagmateriale, der kan lægges i mange former og mønstre. Grantræ er den billigste træsort og egetræ den dyreste.

Der er mange udbydere af tagentrepriser, som giver kunden garanti for at den udførende er specialuddannet til at montere de relevante tagløsninger og hvor der følger udførelsesgaranti med.

Lovgivning, regler og retningslinjer vedr. tagentrepriser

I bygningsreglementet er forhold omkring tage beskrevet i kapitlerne 4.6 Fugt og holdbarhed, 4.1 Generelt, 7.4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning,  8.6.1 Generelt, 8.5.3.5 Tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne , 7. Energiforbrug.