Tagmaterialer & -entrepriser

Tagmaterialer kan være tagpap, plast eller tegl

Hvad er tagmaterialer?

Tagmaterialer er betegnelsen for de materialer, der anvendes til taget i form af belægning og underbelægning.

Afklaring inden valg af tagmateriale

Der findes en lang række forskellige tagmaterialer med forskellige egenskaber og udformninger. Materialevalget afhænger bl.a. af holdbarhed, vedligeholdelse og pris. Normalt er der en sammenhæng mellem lang holdbarhed og mindre grad af vedligeholdelse. Som hovedregel er tagbelægninger, der ikke kræver undertag (typisk plader), billigere end dem, der kræver undertag.

Når nogle tagløsninger kræver undertag, er det bl.a. fordi, der kan være forskel på tagbelægningens tæthed. Tætheden afhænger bl.a. af hvilke materialer man vælger. Eksempelvis kan der trænge regn igennem et tegltag (vingetagsten), hvor teglstenene ikke ligger helt tæt. Derfor lægger man et vandtæt undertag, som skal beskytte konstruktionen. Det er også væsentligt for valget af tagmaterialer om spærrerne i tagkonstruktion er dimensioneret til et tungt eller et let tag og hvad tagets hældning er. Tegl er fx et tungt tag med mere hældning end et tagpaptag som typisk er let og mere fladt.

Tagbeklædning_ Trappetag med zink.

Tagmaterialer

Zink- og kobbertage: Mange tage på berømte bygninger i København er beklædt med kobber (bl.a. Børsen og Christiansborg). Kobbertage er dyre, men kobber er til gengæld et tagmateriale med meget lang holdbarhed. Et kobbertag bliver grønt med tiden, fordi kobberet irrer.

Tagsten: Tagsten er for det meste lavet af enten tegl eller beton. Tagsten er enten lagt op på et undertag eller også er tagsten lagt på med understrygning (muret op på indersiden). For at tagstenene skal være så holdbare som muligt er de ofte overfladebehandlede, malede, glaserede eller andet. Der findes også tagsten af andre materialer som fx granittagsten eller skifertagsten. Betontagsten har typisk lang levetid og er samtidig en relativ billig løsning.

Tegl: Tegl er det materiale man får, når man brænder ler i en speciel ovn. Afhængig af den ler man brænder vil farven på teglstenen være gullig, rødlig eller brun. Man kan farve tegl i mange andre farver, og det er også muligt at glasere tegl. Teglsten er relativt dyre og de er også dyre at få lagt op på taget. Til gengæld er det et tagmateriale med lang holdbarhed som ikke kræver meget vedligehold.

Pladetage: Der findes mange typer pladetage lavet af forskellige slags plader i forskellige materialer som fx stål og bølgeeternit. Plader er ofte meget tætte, billige og nemme at vedligeholde. Mange pladetage har efterhånden også en fin holdbarhed.  

Tagpap: Et tagpaptag består af plader beklædt med tagpap. Tagpap er bygget op af lag uden på en kerne. Materialet er tyndere og lettere end et tegltag, men har en god styrke og holdbarhed. I modsætning til tidligere har et tagpaptag i dag en holdbarhed på op til 40 år.

Stråtag: Stråtaget findes i dag mest på ældre landejendomme. Stråtaget kan være lavet af tagrør, tækkerør, langhalm (oftest rug), lyng eller ålegræs. Stråene lægges i lag forskudt af hinanden på en konstruktion af spær og lægter. Et stråtag har en kort holdbarhed og skal vedligeholdes ofte.

Tagmaterialer

Zink- og kobbertage: Mange tage på berømte bygninger i København er beklædt med kobber (bl.a. Børsen og Christiansborg). Kobbertage er et dyrt materiale men kobbertage har til gengæld en meget lang holdbarhed. Et kobbertag bliver grønt med tiden, fordi kobberet irrer.

Tagsten: Tagsten er for det meste lavet af enten tegl eller beton. Tagsten er enten lagt op på et undertag eller også er tagsten lagt på med understrygning (muret op på indersiden). For at tagstenene skal være så holdbare som muligt er de ofte overfladebehandlede, malede, glaserede eller andet. Der findes også tagsten af andre materialer som fx granittagsten eller skifertagsten. Betontagsten har typisk lang levetid og er samtidig en relativ billig løsning.

Tegl: Tegl er det materiale man får, når man brænder ler i en speciel ovn. Afhængig af den ler man brænder vil farven på teglstenen være gullig, rødlig eller brun. Man kan farve tegl i mange andre farver, og det er også muligt at glasere tegl. Teglsten er relativt dyre og de er også dyre at få lagt op på taget . Til gengæld har de en lang holdbarhed og kræver ikke meget vedligehold.

Pladetage: Der findes mange typer pladetage lavet af forskellige slags plader i forskellige materialer som fx stål og bølgeeternit. Plader er ofte meget tætte, billige og nemme at vedligeholde. Mange pladetage har efterhånden også en fin holdbarhed. 

Tagpap med listedækning.
Tagspån i ubehandlet egespån.

Tagpap: Et tagpaptag består af plader beklædt med tagpap. Tagpap er bygget op af lag uden på en kerne. Materialet er tyndere og lettere end et tegltag, men har en god styrke og holdbarhed. I modsætning til tidligere har et tagpaptag i dag en holdbarhed på op til 40 år.

Stråtag: Stråtaget findes i dag mest på ældre landejendomme. Stråtaget kan være lavet af tagrør, tækkerør, langhalm (oftest rug), lyng eller ålegræs. Stråene lægges i lag forskudt af hinanden på en konstruktion af spær og lægter.  Et stråtag har en kort holdbarhed og skal vedligeholdes ofte.

Plast: Plastplader er ofte mere eller mindre gennemsigtige og bruges som tagbelægning på carporte, udestuer. Et plasttag er relativt billigt og helt tæt, når det er ubrudt, men plast har typisk ikke så lang en levetid.

Skifer: Skifer er en bjergart, der er dannet af ler og mudder. Skifer bruges ofte som et begreb der dækker al tagdækning med små flade plader, også selvom det er lavet af eternit. Naturskifer bruges for at præcisere, at der er tale om bjergarten skifer. Skifer kommer bl.a. fra Norge. Den norske skifer er ofte grålig/sort. Den sydeuropæiske og asiatiske skifer er mere brunlig, gullig og rødlig.

Træ: Trætage laves af hele planker eller kraftige brædder eller mindre brædder også kaldet træspån. Et trætag skal lægges på et undertag, der er tæt, fx tagpap. Det er et fleksibelt tagmateriale, der kan lægges i mange former og mønstre. Grantræ er den billigste træsort og egetræ den dyreste.

Der er mange udbydere af tagentrepriser, som giver kunden garanti for at den udførende er specialuddannet til at montere de relevante tagløsninger og hvor der følger  udførelsesgaranti med.

Lovgivning, regler og retningslinjer vedr. tagentrepriser

I bygningsreglementet er  forhold omkring tage beskrevet i kapitlerne 4.6 Fugt og holdbarhed ,  4.1 Generelt,  7.4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning,  8.6.1 Generelt, 8.5.3.5 Tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne , 7. Energiforbrug