Tagrender og nedløbsrør
Om tagrender og nedløbsrør
Tagrender og nedløbsrør har til formål at lede regnvand fra tag til jord, så det ikke berører fugtfølsomme dele af konstruktionen og så vandet bliver ledt væk fra murværk og fundament, så man forhindrer opfugtning.
Typer af tagrender
Tagrender og nedløbsrør har ofte det samme designmæssige udtryk, som afspejler sig i, at formålet med dem er at opsamle og bortlede regnvand.
Almindeligvis hænges tagrenden ved den nederste kant af tagets udhæng, hvorefter et fald i ophænget gør, at vandet ledes med den ene ende af tagrenden til nedløbsrøret, hvorefter ledes bort fra huset til fx kloakafløb under jorden eller til en faskine.
Ved inddækkede tagrender kan tagrenderne have en beklædning fx med træ. Det kan give problemer under tagrenden med opsamlede blade og dannelse af fugt i hulrummet under tagrenden, da der ofte ikke er tilstrækkelig ventilation.
Materialevalg til tagrender
Materialevalg og udseende hænger sammen ved valg af tagrendesystem. Fælles for materialerne er, at de skal kunne tåle det danske vejr, og derfor står valget ofte mellem aluminium, galvaniseret stål, PVC (altså plast), zink eller aluzink (aluminium beklædt med zink). Zink og kobber bliver ofte valgt af æstetiske årsager som fx deres patinering. Galvaniseret stål, PVC og aluminium er også efterspurgte materialer til tagrender pga. fleksibilitet, pris og udseende.
Lovgivning omkring tagrender og nedløb
Tagrender og nedløbsrør bliver omtalt i Bygningsreglement 2010 i Kapitel 4.6 Fugt og holdbarhed i forbindelse med tagets udførelse og Kapitel 2.3 Afstandsforhold.
Tagrender og nedløbsrør bliver også behandlet i SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger, samt i den ældre SBi-anvisning 185 Afløbsinstallationer fra 1997.
