Undertag

Undertag

Et ekstra beskyttende lag

Et undertag er et ekstra beskyttende lag, der ligger under tagbeklædningen. Undertaget skal sikre, at et eventuelt hul i taget ikke medfører, at der løber vand ind i tagkonstruktionen. Hvis der er sprækker eller hul i taget, vil vandet i stedet dryppe ned på undertaget og videre ned i tagrenden. Dermed beskytter undertaget bygningen mod indtrængende fugt i form af regn eller fygesne.

Typer af undertage

Der findes mange forskellige slags undertag. Undertaget ligger ofte 6-8 cm under den øverste tagbelægning og kan fx være lavet af træplader med eller uden tagpap eller en tagdug af plast. Valget af undertag afhænger af den yderste tagbelægning og af tages hældning. De fleste tegltage kræver fx et undertag, med mindre hældningen er mere end 40 grader. 

Lette, middeltunge og tunge undertage

Undertage deles op i tre kategorier

  • Lette undertage
  • Middeltunge undertage
  • Tunge undertage.


Et let undertag kan fx være en tagdug af plast. En tagdug er både billig og nem at montere, og så optager den meget mindre plads end et pladeundertage. Til gengæld er levetiden kortere, idet et let undertag i form af tagdug eller en folie har en tendens til at udvide sig og trække sig sammen i takt med skiftende temperaturer. Efterhånden kan en tagdug blive slap og hænge og blafre i modsætning til et hårdt undertag. 

Et middeltungt undertag kan være et undertag af gipsplader eller lette træplader. Det er heller ikke så dyr en løsning, men den optager mere plads i loftshøjden end plastdugen, og den er ikke så fleksibel.

Et tungt undertag er fremstillet af fx brædder, faste plader eller krydsfinérplader. Et tungt undertag holder meget længe, men er også mere tidskrævende at lægge end et let undertag. Undertag i form af faste plader fås også som diffusionsåbent undertag.

Undertaget ligger under den udvendige tagbelægning og skaber ekstra tæthed.

Diffusions­tætte eller diffusions­åbne undertage

Man skelner mellem de materialer/undertage der er diffusionstætte og diffusionsåbne. Det diffusionsåbne undertag er ”åndbart” hvilket vil sige, at det tillader damp inde fra bygningen at passere, så fugt i den bagvedliggende konstruktion kan trænge ud gennem materialet. Disse undertage kan monteres direkte mod isoleringens yderside, hvis der fx er en tæt dampspærre på isoleringens inderside, der forhindrer den varme indeluft i at passere.

Det diffusionstætte undertag bruges derimod til tagkonstruktioner, hvor der er ventilation. De tætte materialer tillader ikke damp at trænge igennem og derfor skal der være ventilation på undersiden.

Lovgivning og regler om undertage

I bygningsreglementets kapitel 4.6 om Fugt og holdbarhed kan man finde regler for sikring af tætheden med undertag ved fx teglsten, og i kapitel 8.6.2 om Solvarmeanlæg og temperaturpåvirkning af undertag.

SBi-anvisning 258 forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15).

Erfaringsblad (27) 07 06 29. Undertage - Diffusionstætte og diffusionsåbne (07 06 29)

Dansk Undertagsklassifikationsordning (DUKO) anviser de forskellige undertagsløsninger. Erhvervs- og byggestyrelsen har endvidere lavet en vejledning om håndtering af fugt i byggeriet. SBi-anvisning 230 handler om at undgå fugt i bygningsdele og konstruktioner. SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, gennemgår den grundlæggende viden om fugt og fugtbevægelser.