Undertag
Undertag
Et ekstra beskyttende lag
Undertaget er et ekstra beskyttende lag, der ligger under tagbeklædningen for at gøre taget tæt. Et undertag beskytter bygningen mod indtrængende fugt i form af regn eller fygesne.
Typer af undertag
Der findes mange forskellige slags undertag. Undertaget ligger ofte 6-8 cm under den øverste tagbelægning og kan fx være lavet af træplader med eller uden tagpap eller en tagdug af plast. Valget af undertag afhænger af den yderste tagbelægning og af tages hældning. De fleste tegltage kræver fx et undertag, med mindre hældningen er mere end 40 grader.
Lette, middeltunge og tunge undertage
Undertage deles op i tre kategorier
- Lette undertage
- Middeltungeundertage
- Tunge undertage.
Et let undertag kan fx være en tagdug af plast. En tagdug er både billig og nem at montere og så optager den meget mindre plads end et pladeundertage. Til gengæld er levetiden kortere.
Et middeltungt undertag kan være et undertag af gipsplader eller lette træplader. Det er heller ikke så dyr en løsning men den optager mere plads i loftshøjden end plastdugen, og den er ikke så fleksibel.
Det tunge undertag laves af brædder eller krydsfinérplader. Det holder meget længe, men er også omstændeligt og besværligt at lægge, og så stjæler et fast undertag en hel del af loftshøjden i rummet.
Diffusionstætte eller diffusionsåbne undertage
Man skelner mellem de materialer/undertage der er diffusionstætte og diffusionsåbne. Det diffusionsåbne undertag er ”åndbart” - det vil sige, at det tillader damp at passere, så fugt i den bagvedliggende konstruktion kan trænge ud gennem materialet. Disse undertage kan monteres direkte mod isoleringen, hvis der fx er en tæt dampspærre, der forhindre den varme indeluft i at passere.
Det diffusionstætte undertag bruges derimod til tagkonstruktioner, hvor der er ventilation. De tætte materialer tillader ikke damp at trænge igennem og derfor skal der være ventilation på undersiden.
Lovgivning og regler om undertag
I bygningsreglementets kapitel 4.6 om Fugt og holdbarhed kan man finde regler for sikring af tætheden med undertag ved fx teglsten og i kapitel 8.6.2 om Solvarmeanlæg og temperaturpåvirkning af undertag.
Dansk Undertagsklassifikationsordning (DUKO) anviser de forskellige undertagsløsninger. Erhvervs- og byggestyrelsen har endvidere lavet en vejledning om håndtering af fugt i byggeriet. SBi-anvisning 230 handler om at undgå fugt i bygningsdele og konstruktioner. SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al, 2009), gennemgår den grundlæggende viden om fugt og fugtbevægelser.
