17.04.18 14:36

Danske virksomheder i byggeri og anlæg har taget bæredygtighed til sig

Ny rapport viser forskellen på et byggeri, der lever op til det nyeste bygningsreglement (BR18) og et byggeri der er bæredygtighedscertificeret efter DGNB standarden. Byggebranchen kan komme meget længere ad den bæredygtige vej og danske virksomheder i byggeri og anlæg har taget det bæredygtige til sig.

Bygningsreglementet 2018, der trådte i kraft 1. januar 2018, er først fuldt implementeret i 2019. I sammenligning med det forrige bygningsreglement, BR15, indeholder det nye bygningsreglement ingen skærpede krav på miljø- eller energiområdet. 

Bygningsreglementet er ikke oprindeligt tænkt som et bæredygtighedsværktøj, men det er byggeriets eneste lovgivningsmæssige retningslinjer, når det gælder om at bygge grønt og miljøvenligt. Byggebranchen har været vant til, at bygningsreglementet var det højeste og skrappeste mål, også miljømæssigt. Det er det ikke længere, viser en ny rapport "Byggeriet kan blive bæredygtigere" fra Green Building Council Denmark, Statens Byggeforskningsinstitut / Aalborg Universitet, Cowi og Sweco. 

Sammenligning mellem BR18 og DGNB

I rapporten sammenlignes et byggeri, der er opført efter kravene i bygningsreglementet med en byggeri, der er bæredygtighedscertificeret.

Det højeste antal point et byggeri kan opnå inden for bæredygtighedscertificeringen DGNB, er 100 point, og for overhovedet at blive bæredygtighedscertificeret er det et krav at bygningen minimum scorer 50 point. 
Sammenligningen viste, at et byggeri, der er opført efter kravene i bygningsreglementet kun scorede 16-17 point på ”bæredygtighedsskalaen,” mens byggeriet, der var opført med en bæredygtighedscertificering for øje scorede 70,2 point.

Hvor er der miljøgevinster?

Det er ikke bare ønskelig at mindske miljøbelastningen fra byggerier, det er også muligt. Derfor bør vi gøre os umage med miljøbelastningen i hele bygningens livscyklus.
Ved at være mere ambitiøs end minimumskravene kan man hente store miljøgevinster. BR18 stiller kun krav til driften af et færdigt byggeri, dvs. specifikke energirammekrav, hvorimod der ingen krav er til materialevalget i byggefasen.

I DGNB tæller materialer og opførelse af et byggeri lige så tungt som driften af det færdige byggeri. Miljøbelastningen fra nye byggerier viser at miljøbelastningen fordeler sig med halvdelen fra produktionen og udskiftning af byggematerialer, og halvdelen fra energiforbruget til driften.

Bygningsreglementet stiller kun i begrænset omfang krav til selve byggeprocessen og Bæredygtighed handler i høj grad om byggeprocessen. En bæredygtig byggeproces handler om, at man tidligt – allerede i designfasen forud for et byggeri – tænker bæredygtighed ind, og at man i hele byggeprocessen tænker tværfagligt. 

Bæredygtighed og totaløkonomi

Økonomisk bæredygtighed er sammensat af mange faktorer, som generelt ikke er reguleret i bygningsreglementet. For eksempel kan en øget etagehøjde og fleksible planløsninger fremtidssikrer et byggeri, så det også kan anvendes ved ændrede behov og fremtidige ombygninger. En muret facade skal ikke vedligeholdes på samme måde som en pudset facade – dette mindsker omkostningerne til vedligeholdelse.

Målt i kroner og øre koster omstilling til bæredygtigt byggeri lidt mere under opførelsen, men målt på den lange bane er det, ifølge rapporten, en god investering, fordi det giver et godt indeklima, god medarbejdertrivsel, en god totaløkonomi og endelig en grøn profil.

Indeklimaet og trivsel bør være i fokus

Et certificeret bæredygtigt byggeri kan opnå et bedre indeklima, end både loven og den frivillige bygningsklasse 2020 kræver.
Indeklimaet styres af mange forhold fx termisk komfort, luftkvalitet, dagslys, støj og akustik. Derfor giver det god mening at være mere ambitiøs end BR18 lægger op til omkring for eksempel luftkvalitet eller afgasning fra byggematerialer, som kan betyde meget for sundhed og indeklima, især i et byggeriets første leveår.

Akustike forhold er vigtige, da støj er meget generende, uanset om det kommer fra ventilationsanlægget, naboen eller generende trafikstøj. Mange har højere forventninger til indeklimaet end det, som kravene i Bygningsreglementet bidrager til. 

Når man stiller klarere krav til træk og temperaturforhold, arkitektonisk kvalitet, praktisk indretning i byggerier, kan man gøre patienter hurtigere raske og øge produktiviteten på arbejdspladsen. Det er dog i BR18 helt op til bygherren selv at fastlægge krav omkring dette.

På disse områder leverer DGNB en række klare og brugbare kriterier og kvalitetsniveauer, som med fordel kan benyttes.

Bestil publikation "BR18 & DGNB sammenligning" hos GREEN BUILDING COUNCIL DENMARK

Om DGNB  
Bygger på FN’s definition af bæredygtighed, som blev præsenteret i form af Rio-erklæringen i 1992, og som stiller krav til miljømæssige, økonomiske og sociale/funktionelle forhold. DGNB ser både på et byggeri i opførelsesfasen og i et livscyklus perspektiv. Læs mere om DGNB her.

Om Green Building Council Denmark 

Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en non-profit organisation, hvis formål er at fremme bæredygtighed i byggebranchen ved at arbejde mod et fælles dansk certificeringssystem (DGNB) til måling af bæredygtighed for såvel bygninger som byområder. DGNB certificeringssystemet som DK-GBC administrer tager udgangspunkt i en holistisk vurdering af bæredygtigheds begrebet, hvor både social,økonomisk og miljømæssig bæredygtighed tages i betragtning. 

Kilde: Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Læs også om DGNB Diamant certificering

 

 

 

 

 

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE, Green Building Council Denmark

BR18: Et byggeri, der alene lever op til BR18’s krav, scorer mellem 16 og 17 point i DGNB. Illustration fra publikation "BR18 & DGNB sammenligning"

DGNB: Score for et boligbyggeri, der opnår DGNB-certificering. Illustration fra publikation "BR18 & DGNB sammenligning"

Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en non-profit organisation, hvis formål er at fremme bæredygtighed i byggebranchen ved at arbejde mod et fælles dansk certificeringssystem (DGNB) til måling af bæredygtighed for såvel bygninger som byområder.

Når byggerier certificeres efter DGNB får byggeriet point for at opfylde kriterier inden for bl.a. miljøbelastning, økonomi og sociale forhold/indeklimaforhold.