09.08.18 10:59

Det Bæredygtige Element 2018 - indstil en kandidat

Bæredygtighedens Oscar - Det Bæredygtige Element - uddeles igen i 2018, når Building Green afholdes i Forum den 31. oktober og 1. november.

Igen i år hædrer Building Green og InnoBYG en særlig person og et nyskabende produkt, som har gjort en forskel, inspireret branchen og været et eksempel til efterfølgelse! I 2017 delte Anders Lendager og Kasper Guldager - på en indstilling fra Bygherreforeningen - Personprisen og Produktprisen gik til KALK og deres REN Maling.

OM PRISEN

Spørgsmålene er mange og det samme er definitionerne. Men et faktum er, at i alle forsøg på at bygge bæredygtigt, har en særlig person og et nyskabende produkt gjort en forskel, inspireret branchen og været et eksempel til efterfølgelse! Der har med andre ord været "et bæredygtigt element".

Building Green og InnoBYG har valgt at belyse en række af disse elementer og uddeler to priser til Det Bæredygtige Element på Building Green i Forum. En personpris til en ildsjæl, som har medvirket til at fremme bæredygtigheden i byggeriet, og en produktpris til en udstiller ved Building Green, som har et produkt, der har gjort byggeriet mere bæredygtigt. Disse "bæredygtige elementer" fortjener en pris for at gøre en forskel.

PERSONPRISEN

Det er en ildsjæl, som har haft bæredygtighed med i designet, bygherren, som har valgt certificerede materialer, entreprenøren, som har insisteret på, at alt lys er slukket, når byggepladsen forlades.
Vedkommende har nu muligheden for at blive anerkendt og modtage -Det Bæredygtige Element - Personprisen.

PRODUKTPRISEN

Der hædres en udstiller ved Building Green, som fremviser et produkt, der bidrager til et grønnere byggeri. Der er masser af spændende producenter på messen, som hver især har spændende produkter at vise frem - et af disse produkter sætter vi spotlight på med - Det Bæredygtige Element - Produktprisen. Vær opmærksom på, at produktprisen gives til en af udstillerne - se listen over udstillere her

OM AT INDSTILLE TIL PRISEN

Uddelingen af Det Bæredygtige Element er et samarbejde mellem InnoBYG og Building Green. Prisen overrækkes under Building Green i Forum, København, onsdag den 1. november kl. 12.30 på den store scene.

Hvis du ønsker at udforme en indstilling til Det Bæredygtige Element, skal kandidaterne opfylde følgende kriterier:

  • Have gjort en bæredygtig forskel
  • Være et eksempel til efterfølgelse
  • Have givet inspiration til byggebranchen

Har du den oplagte kandidat, der fortjener at vinde Det Bæredygtige Element på årets Building Green? Så er det nu, du skal indstille en kandidat til enten person- eller produktprisen! Der er frist for indstillinger d. 5. oktober. Indstil en kandidat her

Kilde: Building Green

 

 

Det er en ildsjæl, som har haft bæredygtighed med i designet, bygherren, som har valgt certificerede materialer, entreprenøren, som har insisteret på, at alt lys er slukket, når byggepladsen forlades.

Prisen går til en udstiller ved Building Green, som fremviser et produkt, der bidrager til et grønnere byggeri. Der er masser af spændende producenter på messen, som hver især har spændende produkter at vise frem - et af disse produkter sættes spotlight på med - Det Bæredygtige Element - Produktprisen.