28.02.18 09:59

Faldrisiko kan reduceres til en ud af en million

Faldulykker blandt ældre er hvert år årsag til hundredvis af dødsfald og tusindvis af indlæggelser. Tests fra Altro viser, at den rette gulvbelægning kan reducere risikoen for at glide på fx våde badeværelsesgulve fra mere end en ud af tyve til en ud af en million.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der hvert år dør 600 danskere over 65 år efter fald, mens 13.000 ældre danskere indlægges efter faldulykker. Der er derfor god grund til at tænke i forebyggelse i plejesektoren, ikke mindst i de områder inden døre, som forbindes med meget høj risiko for at glide, snuble eller falde.

Det drejer sig fx om brusekabiner og våde miljøer, hvor vand og shampoo på gulvene kan øge risikoen for en faldulykke markant. Men også køkkener, hvor der dagligt tilberedes og håndteres fødevarer, er højrisikoområder på grund af spild af olie og andre ingredienser på gulvet.

Fra en ud af tyve til en ud af en million

Gulvproducenten Altro har gennem årtier testet gulvbelægningers evne til at forhindre, at man glider på dem, og herfra er dommen klar: Vælger man ikke en gulvbelægning med den rette skridsikkerhed i forhold til området, venter man bare på, at der sker en ulykke

"Vores tests viser, at risikoen for at glide på et gulv, hvor der fx er spildt mælk eller shampoo, kan være mere end en ud af tyve. Og det gælder ikke kun for almindelige glatte vinylgulve, men også for flere såkaldt skridsikre gulve," fortæller nordisk salgschef i Altro Michael Persson og fortsætter:

"Vores tests viser imidlertid også, at man med den rette gulvtype kan reducere risikoen for faldulykker markant: Fra en ud af tyve til en ud af en million. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at man i pleje- og hospitalssektoren tjekker gulvenes egenskaber og dokumentation og vælger de rette gulvtyper fra starten, så beboere, patienter og personale kan færdes trygt og sikkert."

Dokumentation for vedvarende skridsikkerhed

De gulvtests, som udføres af Altro, omfatter den rampetest, som de danske myndigheders krav til skridsikre gulvbelægninger bygger på, samt testen kendt som pendultesten. Rampetesten kan dog kun udføres på helt nye gulvprodukter og giver udelukkende et mål for gulvets skridhæmmende egenskaber, når det er helt fabriksnyt.

Derimod kan pendultesten også anvendes på gulve, der allerede er installeret og har været i brug i flere år. Den er derfor et afgørende supplement til rampetesten, da man via pendultesten kan få sikkerhed for, om gulvene fortsætter med at yde den beskyttelse, de er indkøb til, understreger Michael Persson. 

"Testresultaterne viser, at visse typer vinylgulve med et overfladisk lag af hårdkornspartikler mister skridsikkerheden allerede efter få måneder. Det er alvorligt, for det betyder jo, at man ikke bliver beskyttet, når gulvet først er taget i brug. Man bør derfor altid tjekke, at de gulve, man vælger for at sikre sig mod faldulykker, faktisk leverer den nødvendige vedvarende skridsikkerhed gennem hele levetiden."

Yderligere oplysninger, kontakt:

ALTRO DANMARK
c/o Altro Nordic AB

telefon  +45 36 78 90 33 
e-mail: info@altro.dk
web: www.altro.dk