16.11.17 13:36

KALK A/S gør mørtel cirkulært med hjælp fra Vugge til Vugge ApS

I 2015 fortog den lille virksomhed Skandinavisk Jura-Kalk A/S et gevaldigt kursskifte markeret med det nye navn KALK A/S. Hidtil havde virksomheden mest serviceret den bygningsbevarende del af det ældre byggeri, hvor kalkmørtel og kalkning stadig er det gode valg og den traditionelle skik.

Fra historiske kompetencer til fremtidsvision

Med kursskiftet markerede KALK A/S imidlertid, at man også har ambitioner for fremtidens byggeri. Virksomheden udviklede en ny stærk kalkmørtel, der kan bruges i nybyggeri og samtidig genanvendes i det uendelige – i modsætning til cementmørtel.

Kalkmørtlen og KALK A/S’ øvrige produkter blev Cradle to Cradle certificeret på sølvniveau med hjælp fra Vugge til Vugge ApS. Som led i den proces, opsatte virksomheden blandt andet to vindmøller, der leverer vedvarende energi til produktionen.“Hvis vi ønsker en sund og varig bygningskultur, skal vi gøre bygningerne fleksible, åndbare og ressourceeffektive. Det kan kalkmørtlen,” erklærer direktør Rasmus Jørgensen.

Visionen er, at alle produkter, der indgår i et muret byggeri i 2030, kan genanvendes. På den måde bliver kalk en del af en uendelig cyklus, hvor råstofferne bevarer kvaliteten og skaber værdi langt ud over det enkelte produkts levetid. KALK A/S samarbejder med bl.a. Gamle Mursten om at realisere visionen.

Cradle to Cradle giver lyst til at gå på arbejde

Vugge til Vugge ApS har også hjulpet med at udarbejde et roadmap, der beskriver udviklingen frem mod 2028. Der er en række milepæle listet op. For eksempel skal al loftsbelysning skiftes ud til LED-lys i 2016, og 25% af virksomhedens affald skal genanvendes. Til næste år er en vigtig milepæl at få produkterne recertificeret på guld-niveau. Se roadmappet her.

“Arbejdet med Cradle to Cradle har fået os til at tænke helt anderledes. Når man er på arbejde, skal man ikke kun have penge. Man skal også have nogle idealer at arbejde hen imod. KALK er blevet et sted, hvor man har lyst til at være ansat,” siger Rasmus Jørgensen og fortsætter:

“Cradle to Cradle er både en vision og et arbejdsredskab, vi proaktivt styrer efter. Sidste efterår satte vi 2 vindmøller op på vores fabrik. Forventningen er at de både kan levere hele vores EL-forbrug og samtidig give mulighed for at vi omstiller helt eller delvist vores energiforbrug fra gas/Biogas til at være ’grøn el’. Næste gang vi for eksempel skal have en ny truck, er vi ikke i tvivl om, at det skal være en el-truck, der kan køre på vedvarende energi. Opvarmningen af vores lokaler vil også – helt – eller delvist blive omstillet til samme grønne el.” Læs mere om Roadmap

Læs mere om Cracle to cracle certificering 

Yderligere information, kontakt:

KALK A/S  
Telefon: +45 56 50 30 00
E-mail: info@kalk.dk
Hjemmeside: www.kalk.dk

Læs mere om KALK på HFB

 

 

Med otte etager muret op i kalk er Charlottehaven på Østerbro et smukt eksempel på, hvad kalkmørtler kan bruges til i moderne byggeri. Cradle to Cradle certificeret kalkmørtel fra KALK A/S gør fremtidens bygninger sundere at bo i og desuden genanvendelige.