15.11.18 10:58

Miljøkrav og æstetik skal forenes

Flere og flere kommuner forbyder opsætning af zinktagrender på ejendomme, hvor der anvendes lokalafledning af regnvand i form af faskiner, regnbede eller lignende. De udgør en risiko for jordforurening, og nu skal det være slut.

På grund af de stigende regnmængder og ønsket om en bedre udnyttelse af ressourcerne til vandrensning, vil mange kommuner fremadrettet adskille udledningen af kloakvand og det forholdsvis rene tagvand.
Her har Københavns Kommune imidlertid identificeret et miljømæssigt problem. I en miljøundersøgelse, som Kommunen har fået foretaget, konkluderes det, at anvendelsen af zinktagrender kan lede til jordforurening, hvilket har fået konsekvenser. Nu skærper flere og flere kommuner deres miljøkrav over for bygherrer, der ønsker at anvende zinktagrender på hustagene, når ejendommen benytter lokalafledning af regnvand – og det giver både bygherrer og arkitekter nogle æstetiske udfordringer, når ubehandlet zink ikke længere må benyttes.

Frustrerede arkitekter

Arkitekterne søger typisk at få både funktionalitet, trivsel, miljøhensyn og æstetik til at gå op i en højere enhed. Men det kan være svært at få kabalen til at gå op, når en bygningsdel miljømæssigt bliver dømt ude. Og det er faktisk tilfældet med de ellers så populære zinktagrender.

Hos tagrendeproducenten Plastmo i Ringsted sidder forretningsudviklingschef Bjarke Fjeldsted, der er helt tæt på problematikken.
”Arkitekterne kan rigtig godt lide det rå patinerede metal-look, som zinktagrenderne har. Men i flere og flere kommuner må de ikke benytte dem af hensyn til miljøet, når ejendommen har lokalafledning af regnvand, hvilket bliver anvendt stadig hyppigere. Arkitekterne forstår naturligvis miljøhensynet, men er frustreret over at skulle erstatte metallet med et andet materiale, der ikke giver det samme udtryk”.

Det miljørigtige alternativ

Hos Plastmo har man fulgt myndighedernes stigende bekymring for kritisk udvaskning af zink tæt.

”Stadig flere kommuner afviser de ubehandlede zinktagrender, og derfor har vi faktisk helt tilbage i 2012 udviklet en stålløsning som et miljøstærkt alternativ til zinktagrenderne. Produktet, som hedder Stål Plus, er belagt med en speciel overfladebehandling, som gør, at ståltagrenden afleder markant mindre fra overfladebelægningen end en massiv zinktagrende. Tagrenden findes både i en halvrund og i den populære arkitekt form”, oplyser Bjarke Fjeldsted.

Stål der ligner zink

”Selvom tagrenderne er lavet af stål, så ligner de faktisk zink, hvilket giver det eftertragtede rå patinerede metal-look, som er blevet så populært hos arkitekterne” siger Bjarke Fjeldsted og uddyber:

”Stål Plus tagrenderne opnår endda det ønskede, lidt mørke og rå metal-look på blot få år i modsætning til zink, hvor patineringen kan tage flere år. Det oxidlag, der dannes på overfladen, giver i øvrigt tagrenderne en unik beskyttelse mod korrosion, og samtidig er overfladebelægningen selvhelende ved ridser og snitflader. Målsætningen med vores produktudvikling var at få miljøhensyn og æstetik til at gå hånd i hånd og dermed give arkitekterne det bedste af to verdener”.

Udviklingen går stærkt

I takt med at flere og flere kommuner stiller krav til lave grænseværdier for udvaskning af tungmetaller, stiger efterspørgslen for miljørigtige tagrender. ”Plastmos Stål Plus tagrender er nu blandt vores mest solgte tagrender. Efterspørgslen kommer både fra private og kommunale bygherrer, men i sagens natur har kommunerne en særlig interesse for løsningen. F.eks. bygger og renoverer Københavns Kommune rigtig mange skoler, fritidshjem og daginstitutioner m.v., og her er vi i dialog med mange arkitekter om de æstetiske og miljørigtige løsninger” slutter Bjarke Fjeldsted.

Yderligere information, kontakt:

Plastmo A/S | info@plastmo.dk | www.plastmo.dk

Stadig flere kommuner afviser de ubehandlede zinktagrender, og derfor har firmaet helt tilbage i 2012 udviklet en stålløsning som et miljøstærkt alternativ til zinktagrenderne.

Stål Plus er belagt med en speciel overfladebehandling, som gør, at ståltagrenden afleder markant mindre fra overfladebelægningen end en massiv zinktagrende. Tagrenden findes både i en halvrund og i den populære arkitekt form.