21.02.19 08:41

Naturskifer billigere end mursten og fiberplader

Naturskifer som facademateriale forbindes ofte med eksklusiv arkitektur og netop derfor bidrager det til den misforståelse, at naturskifer er dyrt. Den misforståelse har NaverGruppen A/S sat os for at ændre, sammen med facadespecialisten Nordskiffer AB fra Sverige. NaverGruppen er blevet eneforhandler i Danmark af Nordskiffers samlede produktsortiment.

Smukt og æstetisk behøver ikke at være dyrt

Hovedårsagen til, at kvalitetsskifer kan holde så lav en pris er, at skifer er et rent naturprodukt, der er let at bryde og behandle med et minimalt energiforbrug. Skifer er også hurtig og nem at montere, hvilket gør den samlede facadepris meget rimelig. Som en ekstra økonomisk gevinst, tilkommer ofte en væsentlig værdiforøgende effekt i forhold til puds og fiberplader.

At skifer er miljøvenligt, vedligeholdelsesfrit og holdbart, er de fleste byggefirmaer og arkitekter opmærksomme på. Men når det kommer til prisbilledet, er det en almindelig misforståelse, at skifer er et dyrt materiale at bygge med, både blandt fagfolk og blandt enkeltpersoner.

Hos NaverGruppen i Hillerød har vi gennem mange år været leverandør i tag- og facadeprodukter til blikkenslagerfaget og kan derfor tilføre faglighed i alt tilbehøret til individuelle løsninger i naturskifer. Via vores nye eneforhandling af Nordskiffer i Danmark, kan vi nu tilbyde markedets stærkeste facadesystem og spændende skifer fra brud i Norden, Spanien, England med mere.
Vi brænder for det individuelle bygningsudtryk og kvalitetsmaterialer til tag & facade, der passer ind i den grønne omstilling.

 

Yderligere information, kontakt:

Navergruppen A/S
Tlf. 70 20 11 72
e-mail: salg@navergruppen.dk
web: www.navergruppen.dk

Læs mere om firmaet på HFb.dk

 

 

"Skifersten er ikke bare smukt, miljøvenligt og bæredygtigt, men ofte billigere end for eksempel cement og fibercement", siger Peter Duch fra NaverGruppen. Dette gælder især, når de løbende udgifter til vedligeholdelse og levetid tages med i beregningen.