24.04.18 15:18

Nyt bygningsdirektiv vil fremme brugen af vedvarende energi

EU parlamentet har vedtaget et nyt bygningsdirektiv og selv om EU’s nye bygningsdirektiv ikke opsætter bindende mål for energibesparelser i bygninger, så bør Danmark udnytte direktivets muligheder og lave en ambitiøs strategi.

En stor del af den danske lovgivning inden for energibesparelser stammer fra EU-lovgivning, som eksempelvis Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet, mens den nationale linje i høj grad er lagt i Energiaftalen fra 2012.  

EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, også kaldet bygningsdirektivet, skal medvirke til at øge energieffektiviteten i bygninger og for produkter som olie- og gaskedler samt airconditionanlæg.

Europaparlamentet i Strasbourg har nu godkendt direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (Bygningsdirektivet), der har til formål at sikre, at der foretages omkostningseffektive energieffektiviseringer i bygninger. Direktivet fastsætter bl.a. regler for energirenoveringer af nye og eksisterende bygninger og støtter brugen af ny teknologi, herunder etablering af infrastruktur til el-biler. Derudover skal medlemslandene udarbejde renoveringsstrategier. Alt i alt for at gøre bygninger mere energivenlige, så CO2-udledningen nedbringes. 

Bygninger sluger en stor del af det samlede energiforbrug. Ifølge Europa-Parlamentet er tre ud af fire europæiske bygninger ikke energivenlige. Det skal det nye forslag gøre noget ved. Danske Bendt Bendtsen fungerede som Europa-Parlamentets rapporteur på forslaget, der blev stemt igennem med 546 stemmer for, 35 imod og 96, der undlod at stemme. 

En stor del af den danske lovgivning inden for energibesparelser stammer fra EU-lovgivning, som eksempelvis Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet, mens den nationale linje i høj grad er lagt i Energiaftalen fra 2012. I det nedenstående er en oversigt over centrale love og regler på området.

EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, også kaldet bygningsdirektivet, skal medvirke til at øge energieffektiviteten i bygninger og for produkter som olie- og gaskedler samt airconditionanlæg.

Selv om EU’s nye bygningsdirektiv ikke opsætter bindende mål for energibesparelser i bygninger, så bør Danmark udnytte direktivets muligheder og lave en ambitiøs strategi. 

Mere intelligente og energieffektive bygninger i EU i 2050

Lovteksten indfører en ”indikator for intelligensparathed”, som er et nyt redskab til måling, af i hvor høj grad bygninger er i stand til at optimere deres drift og samspillet med elnettet. Herved tilpasses energiforbruget til beboerens reelle behov. Kommissionen ønsker at få udviklet dette koncept inden udgangen af 2019.

Både nye og eksisterende bygninger, der får udskiftet deres varmeproducerende enheder, skal have installeret automatiske enheder til temperaturregulering, ligesom reglerne for inspektion af opvarmnings- og klimaanlæg samt bygningsautomatiseringssystemer er blevet opstrammet.

Ordfører Bendt Bendtsen (EPP, DK) udtaler: 
”Den vellykkede opdatering af bygningsdirektivet er et klart signal om, at vi tager vores internationale klimaforpligtelser alvorligt, og at vi ønsker at færdiggøre energiunionen. Bygninger spiller en afgørende rolle i disse bestræbelser: Vi udstikker en klar retning for forbedringen af vores bygninger i Europa. Vi skaber sikkerhed for investorerne for, at energiforbedringer er et prioritetsområde for fremtiden.”

Næste skridt er gennemførelse af de nye regler i national lovgivning

Når Rådet har godkendt det opdaterede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, vil det blive offentliggjort i EU-Tidende, hvorefter det vil træde i kraft efter 20 dage. Fristen for gennemførelse af de nye regler i national lovgivning er 20 måneder.

Det opdaterede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne er det første af de otte lovforslag i pakken med Ren energi for alle europæere, som bliver vedtaget i Parlamentet.

Den opdaterede lov stiller krav til EU-landene om at opstille langsigtede nationale strategier for støtte til omkostningsreducerende forbedringer af offentlige og private bygninger. Formålet er at bidrage til at reducere EU’s CO2-udledning med 80-85% sammenlignet med 1990-niveauet.

De langsigtede mål om at renovere den eksisterende bygningsmasse garanterer investeringssikkerheden og fremmer nye finansieringsredskaber for borgere og virksomheder, siger MEP’erne.

De nationale strategier skal indeholde køreplaner for, hvordan man frem mod 2050 kan opnå en bygningsmasse, der er så ”dekarboniseret” som muligt, herunder vejledende milepæle for 2030 og 2040. Der skal opstilles målbare indikatorer for, hvor langt man er nået, så der kan holdes øje med implementeringen af de nationale strategier.

Fakta

  • Bygninger står for det største energiforbrug i Europa med omkring 40% af det samlede forbrug.
  • Rundt regnet 1% af bygningerne bliver nyopført hvert år, mens tre ud af fire bygninger i Europa er energiineffektive.
  • Byggebranchen genererer cirka 9% af det europæiske BNP og står for 18 millioner arbejdspladser


Kilde: Europa-Parlamentet / Folketingets EU-Oplysning

Europa-Parlamentet godkender den aftale, Ministerrådet og Europa-Parlamentet indgik i december 2017 om nyt direktiv, der sætter fokus på bygningers energiforbrug. Foto: Folketingets EU-Oplysning

Energieffektivitet i bygninger © AP Images/European Union-EP

Et nyt EU-direktiv forpligter hvert enkelt medlemsland til at lave en plan for, hvordan boliger og bygninger kan blive mere energivenlige.