06.03.18 18:02

Nyudviklet træ-baseret alternativ til plastik

Nyudviklet træ-baseret alternativ til plastik skal afhjælpe problemet med mikroplast. Forskere fra det finske forskningscenter, VTT, har udviklet et træ-baseret alternativ til plastik i et forsøg på at komme problemet med mikroplast til livs.

Forskere fra det finske forskningscenter, VTT, har udviklet et træ-baseret alternativ til plastik i et forsøg på at komme problemet med mikroplast til livs.

Alternativet er et komposterbart og let materiale til brug i emballage. Materialet fremstilles ved at kombinere forskellige typer cellulosefilm, der har forskellige egenskaber, som komplementerer hinanden.

“Ved at optimere lag-strukturen, kan vi forbedre de tekniske egenskaber og reducere mængden af materialer, der skal bruges. Hvis emballagen blev fremstillet af blot én type cellulose, der skulle leve op til alle kravene for god emballage, ville emballagen blive meget tyk og tung,” siger Ali Harlin, der er forsker ved VTT. Han skønner, at cellulose-materialet kan blive anvendt i kommerciel emballage inden for tre til fem år.

Kilde TRÆ.dk - Læs hele artiklen

Det plastik-lignende materiale er egnet til emballering af tørre og fedtede produkter, så som nødder, morgenmadsprodukter, kaffe og rosiner. Foto: Foto: VTT.