25.03.19 09:57

SNOER energirenoverer Skt. Annæ Gymnasium

Som et led i renoveringen af Skt. Annæ Gymnasium energirenoverer SNOER 550 vinduer for Enemærke & Petersen, der er en del af TRUST, den strategiske partner til Københavns Kommunes bygherreenhed: Byggeri København

Skt. Annæ Gymnasium, som er Danmarks eneste skole der integrerer folkeskole, gymnasium og musikskole, er i øjeblikket under renovering. 

De mange vinduer kræver en vis værkstedskapacitet med mulighed for serieproduktion og stærke kompetencer indenfor glas og træ. Opgaven er et godt eksempel på, hvorfor SNOER sidste år strategisk valgte at opgradere sit træværksted SNOER Træ gennem fusionen med Søren Lind Sørensen ApS. 

Serieproduktion i krydsfeltet mellem glas og træ

”Vi har oplevet en stigning i både større og mindre opgaver, der ligger i krydsfeltet mellem glas og træ. Derfor valgte vi sidste år at opgradere vores træværksted, så vi både fagligt og kapacitetsmæssigt er bedre rustet. En opgave som denne er en større serieproduktion, der både kræver en vis værkstedskapacitet og de kompetencer indenfor glas og træ, som vi har aflæst efterspørgsel på i markedet”, fortæller Torben Snoer. 

Renoveringen af vinduerne kommer til at foregå ved at vinduespartierne tages ud og hjemtages til SNOER’s eget træværksted i København NV. Malingen på vinduesrammerne indeholder bly, ikke i høj koncentration – men dog nok til, at der skal tages miljømæssige hensyn. Noget SNOER har god erfaring med fra lignende opgaver. Vinduerne skilles ad, slibes, fræses og repareres, nye udvendige træ-forrammer fremstilles, monteres og vinduerne males. Dernæst indsættes nye energiruder mod nord og solafvisende energiruder mod syd - før vinduerne kan monteres.

FAKTA Om

Skt. Annæ Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium er bygget i 1929 i Valby. Skolen er Danmarks eneste sangskole og rummer både folkeskole, gymnasium, sang- og musikskole. Om SNOER Glarmestervirksomhed med kompetence indenfor glas, alu, og træ og tre specialiserede divisioner: Glarmestervirksomheden Glarmestre Snoer og Sønner A/S, facadevirksomheden Snoer Alu ApS og tømrer-snedker virksomheden Snoer Træ ApS 

Yderligere information: Kontakt

Torben Snoer, direktør i SNOER på
tlf. 20 22 66 54. www.snoer.dk 


Læs mere om SnoerGlas på HFB

Foto: Snoer