11.09.18 12:59

Vi skal have styr på g-værdien for at styre rumtemperaturen

Efter en sommer med rekordmange soltimer og varmegrader melder opmærksomheden sig på rudernes g-værdi. Man har i mange år været fokuseret på rudernes isoleringsevne U-værdien og overset, at det kan være nødvendigt at styre den varme, der kommer ind i bygningen.

I flere forholdsvis nye bygninger har man udskiftet ruder for at styre solvarmens indstråling gennem ruden. Udskiftning til ruder med lav g-værdi har i visse tilfælde vist et fald på rumtemperaturen på 10°C.

Den energi, som kommer gennem glasset, er mindst lige så vigtig som U-værdien

Glasset i facader og vinduer beskrives med de tre væsentlige faktorer for energiforbruget i en bygning: U/LT/g 

U for U-værdi (isolering) LT for lystransmittans, g for g-værdi (total solenergitransmittans).

 

Solstråling g-værdi

Solstrålingen, der rammer glasset, består af: Ultraviolet- (UV), Lys-(LT) og Infrarød-Stråling (IR).

Solens stråler (I), der rammer en termorude og dermed bidrager til temperaturforholdene i bygninger, fordeler sig i termoruderne ved: 

Refleksion(SR), Absorption (SA) og Transmission (ST)

Den totale solenergitransmittans kan reguleres ved brug af farvet eller solafskærmende glas

I = SR+SA+ST = 100%

En del af den absorberede energi (A) af stråler dels udad og dels indad. Den samlede solenergi, der kommer ind, er derfor den direkte transmission (T) + af stråler energi = g-værdi.

g-værdi = gratis opvarmning

Begrebet g-værdi har fået navn efter det tyske Gesamtenergiedurchlässigkeit. Når tid på dagen, tid på året og geografisk orientering (verdenshjørne) kendes, kan man beregne:

  • Rumtemperaturen i bygningens lokaler er beregningsforudsætninger i BR18 kapitel 19 (§ 385 - § 392: Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg) og vil betyde en udstrakt brug af g-værdier.
  • Sollys og g-værdi er forudsætninger for beregning af indeklima..

Sollys og g-værdi angives i henhold til DS/EN 410: ”Bygningsglas - Bestemmelse af lys- og solstrålingskarakteristika. 2011”

BR18: Energiforbrug

Med BR18 Kapitel 11 Energiforbrug (§ 250 - § 298) dvs energikrav til bygninger vil der blive stillet krav om beregning af det samlede energibehov: energirammen, som omfatter leveret energi til ejendommen – både til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning.


Læs også artiklen: g-værdi og LT-værdi i solafskærmende glas

Kilde: Glasfakta

 

I flere forholdsvis nye bygninger har man udskiftet ruder for at styre solvarmens indstråling gennem ruden. Udskiftning til ruder med lav g-værdi har i visse tilfælde vist et fald på rumtemperaturen på 10°C. Foto: Glasfakta.

Med BR18 Kapitel 11 Energiforbrug (§ 250 - § 298) dvs energikrav til bygninger vil der blive stillet krav om beregning af det samlede energibehov: energirammen, som omfatter leveret energi til ejendommen – både til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning.

Foto: Glasfakta.